Massiv aktion ved gymnasium efter knivstikkeri

En anholdt føres ved i en hvid DNA-dragt ved Fortunas Have
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Tre unge mænd er blevet anholdt under mistanke om at have stået bag et knivstikkeri fredag aften ved et gymnasium

En 19-årig mand blev fredag aften stukket ned med kniv ved Banevænget i Solrød, hvor gymnasiet ligger.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Mikael Rahn til Presse-fotos.dk.

“Den 19-årige mand er bragt på hospitalet, hvor han er uden for livsfare. Vi formoder, at knivstikkeriet sker i forbindelse med et internt opgør i det kriminelle miljø,” siger vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her afsøger politiet området omkring gerningsstedet ved gymnasiet med hunde

Politiet er skredet til anholdelse af i alt tre personer, der er mellem 19 og 20 år gamle.

De blev anholdt på Fortunas Have i Solrød nær gerningsstedet, hvor billeder viser, at de bliver ført væk i hvide DNA-dragter, mens en bil også beslaglægges.

“Vi fremstiller alle tre mistænke i et grundlovsforhør søndag eftermiddag, hvor de er sigtet for grov vold,” siger Mikael Rahn.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelse om forholdet klokken 21.43.

Det var ikke det eneste knivstikkeri, der skete i området fredag aften. Til en fest i nærheden gik det nemlig helt amok, og en 27-årig mand blev knivstukket i ansigtet. Han blev indlagt i livsfare.

Annonce
Annonce