Masseslagsmål og knivstikkeri på adresse

Politiet er sammen med en ambulance rykket ud til meldinger om et masseslagsmål og knivstikkeri på en adresse

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at en mand er set ført væk i en af politiets hvide DNA-dragter.

Det sker efter en politiaktion fredag aften.

I døgnrapporten lørdag morgen oplyser politiet, at de fredag klokken 21.35 modtog en anmeldelse om et knivstikkeri i forbindelse med et større slagmål.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses en mand i en hvid DNA-dragt

Masseslagmålet og knivstikkeriet skete ifølge Østjyllands Politi på Tuestensvej i Aarhus-bydelen Tilst, hvor flere patruljer hurtigt efter anmeldelsen ankom.

I den forbindelse blev tre af de stridende parter, der var tilbage på adressen, tilbageholdt, mens politiet forsøgte at finde ud af, hvad der var op og ned i sagen.

En enkelt person var under masseslagsmålet blevet ramt af knivstik og havde fået overfladiske, men ikke-livstruende skader.

I døgnrapporten oplyser Østjyllands Politi, at der indtil videre ikke er nogen anholdte – og derfor har de tre tilbageholdte altså fået lov at gå igen.

‘Den foreløbige efterforskning viser ikke et entydigt hændelsesforløb, hvorfor vi fortsat efterforsker i sagen og derfor heller ikke har yderligere kommentarer,’ lyder det i døgnrapporten.

Der er ingen oplysninger på, hvorfor en mand blev set iført en DNA-dragt, som politiet ofte bruger til at sikre blandt andet DNA-spor.

En kvinde har mistet livet på en byvej i forbindelse med et sammenstød. Politiet er efterfølgende skredet til anholdelse af en ung mand – mens tre andre unge er blevet bragt på hospitalet.