Mand skudt og dræbt: Politi og dykkere leder efter spor ved sø i København

Politiet leder lørdag eftermiddag på Vester Søgade i København efter spor, der kan lede til opklaring af et drab, som fandt sted torsdag.

Her blev en 37-årig mand skudt på klos hold på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsvej i København.

LÆS OGSÅ: Skudt i baghovedet på klos hold

“Vi er til stede med dykkere i forhold til at lede efter elementer, der kan være smidt af en mulig gerningsmand. Det kan være et gerningsvåben for eksempel, men det kan også være noget andet. Det kan være hvad som helst, der eventuelt er blevet smidt,” siger vicepolitiinspektør Brian Belling til bt.dk

Gerningsmanden flygtede torsdag på løbehjul ad Nyropsgade og fortsatte via Kampmannsgade til søerne i København. Han var iført mørkt tøj.