Mand røver Lidl: Ville skyde ekspedient

Arkivfoto

En mand prøvede at røve en Lidl i Svendborg ved at true med at skyde ekspedienten. Røveren måtte dog gå noget tomhændet fra butikken

I lørdags indfandt en røver sig i Lidl på Mølmarksvej i Svendborg, hvor han prøvede at få ekspedienten til at udlevere et kontant beløb.

“Han henvendte sig i kassen og krævede at få indholdet af kassen udleveret og ellers ville han skyde vedkommende, der sad der,” fortæller politikommissær ved Fyns Politi i Svendborg Jakob Stokholm til Fyens Stiftstidende.

Det viste sig dog, at røveren tilsyneladende ikke havde nogen pistol på sig og derfor måtte forlade Lidl-butikken uden en krone på hånden.

SE OGSÅ: 22-ÅRIG KØDÆDER TYGGER I BETJENT UNDER ANHOLDELSE

Fyns Politi er nu på jagt efter røveren, som de endnu ikke har fanget.

Politikredsen håber på, at der er videooptagelser fra butikken, som man kan bruge til noget.

Men ellers hører man meget gerne fra vidner eller andre med informationer i sagen. Hvis man har det, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 1-1-4.

Røveren beskrives som:

  • Mand
  • Dansk
  • 170-180 centimeter høj
  • Iført hættetrøje
  • Sort jakke
  • Bar mundbind