Mand på scooter ramt af bil

Mandag eftermiddag er politiet hastet ud til en alvorlig ulykke, hvor en bil og en kabinescooter er kørt hårdt sammen. Manden i kabinescooteren er kommet til skade.

De to køretøjer er kørt hårdt sammen i et kryds, men det er endnu ikke klarlagt, hvem der er skyld i uheldet.

Det fortæller vagtchef Johni Müller fra Fyns Politi til fyens.dk

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kabinescooteren har taget hårdt skade efter sammenstødet.

Uheldet er sket i krydset mellem Emmelevgyden og Norupvej nord for Otterup og politiet er ankommet med flere patruljer samt indsatsleder.

Manden i kabinescooteren er kommet lettere til skade, men der har ikke været brug for assistance fra redningsmandskabet.

Samme eftermiddag er en person kommet til skade i et andet uheld, hvor to biler er kørt sammen i et kryds.