Mand overgår Egon Olsens vildeste plan under svindelnummer i bagerforretning

Arkivfoto

Politiet er på udkig efter en sneglesnyder, der narrede sig til et kontantbeløb i en bagerforretning

Tirsdag klokken 14.45 måtte selv Egon Olsen have stået tilbage med åben mund, dybt imponeret over det spektakulære svindelnummer, som en endnu ukendt mand foretog over for en stakkels ekspedient i en bagerforretning i Slagelse.

Til svindelnummeret skulle bruges en kanelsnegl, en 500-kroneseddel og et storslået pokerfjæs, som end ikke ‘sikker-chatkonsulenten’ Rudy Frederiksen havde kunne holde i en direkte øjenkontakt med Spiegelhauer.

Manden købte nemlig en lækker kanelsnegl og betalte med en plovmand. Men da byttepengene skulle gives tilbage gik svindelnummeret i værk.

Her påstod kanelsnegelesnyderen stålfast, at han ikke havde fået rigtige byttepenge tilbage.

‘På videoovervågningen fra forretningen kan det ses, at det lykkedes ham at skjule en 200-kroneseddel i lommen og på den måde snyde sig til yderligere 200 kroner,’ oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

Politikredsen har nu videoovervågningen under lup for at identificerer Egon Olsens overmand. – Den skidespræller er dog nok over alle bjerge.

SE OGSÅ: DET VRIMLER MED POLITI VED FIELD’S: EN PERSON ANHOLDT