13. jul. 2022 - 20:49

Mand med ‘spyd’ skabte stor uro



Arkivfoto

En mand skabte tirsdag uro i Gentofte, da han blev set gående rundt med et langt spyd – virkeligheden var dog noget anderledes

Flere gentofteborgere blev tirsdag omkring klokken 16.00 meget nervøse, da de så en mand gå rundt med et spyd eller en lang pil ved Gentofte Stadion.

Borgerne frygtede det værste, og derfor kontaktede en enkelt af dem Nordsjællands Politi, der reagerede prompte og sendte en patruljebil ud til stedet.

SE OGSÅ: DEL 1 | HISTORIEN OM MARLENES ‘LUDERLIV’: ‘FØRSTE GANG JEG HAVDE EN PIK I MUNDEN, VAR JEG TRE ÅR GAMMEL’

Patruljen fandt manden efter kort tid og sagen udviklede sig herefter noget nervepirrende og dramatisk.

Eller noget.

Betjentene tog nemlig kontakt til manden og kunne hurtigt se, at der hverken var tale om et spyd eller en lang pil. Til gengæld bar manden rundt på en gardinstang, han netop havde købt i IKEA.

Den var altså blevet forvekslet med de lange våben. Der var ingen grund til bekymring.