Mand kørte i bil til sin teoriprøve

En 78-årig mand kendte måske ikke lige helt til reglerne, da politiet opdagede, at han var kørt i bil til sin teoriprøve. Han endte med at blive kørt hjem af politiet

De fleste er formentlig bekendt med, at man skal bestå både teori- og køreprøven, før man kan få sit kørekort udleveret og dermed må køre bil.

Det gjaldt dog ikke en 78-årig mand, der torsdag formiddag tog forskud på køreglæderne, oplyser Østjyllands Politi.

På køreteknisk anlæg på Jomfrulykken i Randers obeserverede en patrulje omkring klokken 11.16, at den 78-årige kom kørende fra stedet.

Derfor blev han bragt til standsning under mistanke af, at han ikke havde førret.

“Den 78-årige havde ifølge politiets oplysninger netop været oppe til teoriprøve, og uagtet resultatet af prøven var han dermed på nuværende tidspunkt ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort,” oplyser Østjyllands Politi i kredsens døgnrapport.

Den manglende førret betød, at den 78-årige mand blev sigtet i sagen og fik oplyst, at han måtte få en anden til at køre bilen hjem.

Det accepterede manden, og betjenene gav ham derefter et lift hjem.

Dramatiske scener udspiller sig omkring en togstation, hvor betjente bevæbnet med automatvåben er stormet op til et køretøj og har omringet det. Udrykningen sker i forbindelse et alarmopkald fra en kvinde.

Illustrationsfoto