Mand får 50 dages fængsel for dobbelt trafikdrab

En 22-årig mand har modtaget dommen om 50 dages betinget fængsel og en frakendelse af kørekortet i et år ved Retten i Næstved. Manden havde hurtigt og kørt over fuldt optrukne spærrelinjer, før han kolliderede med en anden bil, hvor en ældre mand på 87 år og en 83-årig kvinde sad. Begge omkom i ulykken.

Det er næsten to år siden, at ulykken fandt sted på Sorøvej i Stenlille, hvor det ældre par kørte ud for ubetinget vigepligt for at dreje ind på Sorøvej.

Denne detalje har også spillet en væsentlig rolle i dommen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: MAND ANHOLDT: TRUEDE BETJENTE MED KNIV

“Ulykken skyldtes, at han kørte for stærkt, men det får også en betydning, når straffen skal fastsættes, at de kørte ud for ubetinget vigepligt”, forklarer Laura Rahbek, der er anklager i sagen og fortsætter:

Straffen kan aldrig gøre op for de tab, som de pårørende har lidt. Der er tale om uagtsomt manddrab, hvor han har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, fordi han har kørt for hurtigt. Dog uden at kørslen rent juridisk kunne vurderes som særligt hensynsløs, siger hun.

Manden kørte 95 kilometer i timen på en vej, hvor den maksimalt tilladte hastighed var 60 kilometer i timen. Han havde presset sig gennem to biler og kørt over de fuldt optrukne linjer flere gange inden ulykken.

Manden havde ingen indvendinger og modtog dommen.