Mand blev fundet død på Amager: Nu er der nyt i sagen

Mandag morgen blev en mand fundet død i en port på Tycho Brahes Allé på Amager. Nu har politiet nye oplysninger i sagen

Intet tyder på, at manden, der blev fundet død mandag morgen omkring klokken 05.44 på Tycho Brahes Allé, er blevet udsat for en forbrydelse.

Det oplyser Københavns Politi.

‘Der er indtil videre ikke noget i efterforskningen, der peger på en kriminel handling – men efterforskningen er stadig i gang, da der fortsat er omstændigheder, som vi skal undersøge til bund,’ fortæller politikredsen.

Kort efter fundet af manden afspærrede politiet gaden, hvor mindst 20 betjente og hundepatruljer var til stede.

SE OGSÅ: VOLDSORGIE I KØBENHAVN: OVERFALDT TILFÆLDIGE MED SLAG I ANSIGTET