18. jan. 2023 - 11:27

Voldsorgie i København: Overfaldt tilfældige med slag i ansigtet



Arkivfoto

En 37-årig mand sårede mindst syv tilfældige personer i et rent voldsorgie tirsdag aften på forskellige københavnske lokationer

Anklagemyndigheden fremstiller senere onsdag en mand på 37 år i grundlovsforhør ved Københavns Byret, efter han ifølge sigtelsen har overfaldet syv tilfældige forbipasserende med slag i ansigtet tirsdag aften.

‘Overfaldene er sket på Bispebjerg S-togstation, på Kronborggade og Skyttegade på Nørrebro, på Christianshavns Torv, Langebrogade og Prinsessegade på Christianshavn samt på Københavns Hovedbanegård,’ oplyser anklagemyndigheden.

SE OGSÅ: KNIVSTIKKERI PÅ AMAGER: 33-ÅRIG MAND PÅ SKADESTUEN

Flere af ofrene gav efter overfaldene Københavns Politi et signalement af gerningsmanden. Det førte til, at en patrulje kunne anholde ham på Rådhuspladsen kort efter midnat.

Presse-fotos.dk følger sagen …



ANDRE LÆSER OGSÅ