Efter en udsolgt premiere i Sønderborg tager Den Jyske Opera Puccinis tragiske klassiker Madame Butterfly på turné til 13 byer landet over.
Puccinis opera Madame Butterfly begyndte som en udsolgt premiereforestilling i Koncertsalen Alsion i Sønderborg.
Nu rykker Den Jyske Opera deres efterårsturné til 13 forskellige steder i landet de kommende måneder.
Det skriver Ritzau.
Med udødelige melodier fortæller Puccinis Madame Butterfly den tragiske historie om den amerikanske løjtnant Pinkerton, der gifter sig med en ung kvinde i Japan.
Han forlader hende og indleder et forhold til en anden, hvilket får Butterfly til at tage sit eget liv.
Eftersigende var Madame Butterfly Puccinis yndlingsheltinde.
Forestillingens instruktør Ulrich Peters har dog sat sig for at undersøge, hvilken historie Pinkerton bærer med sig. Men også hvorfor han behandler Butterfly, som han gør.
‘Mellem Pinkerton og Butterfly opstår mysteriet om et umuligt kærlighedsmøde på kanten af virkeligheden. Pinkerton beordres tilbage og må adlyde ordren, alt andet ville være desertering – og derhjemme venter en fremtid med forventningen om, at han gifter sig med en amerikansk kvinde, men har han ønsket det anderledes?’ fortæller Ulrich Peters.
Det er Rifail Ajdarpasic og Ariane Isabell Unfried, der har skabt forestillingens stemningsfulde scenografi og kostumer.
Mens Den Jyske Operas chefdirigent Christopher Lichtenstein står i spidsen for de danske og internationale solister, Odense Symfoniorkester og Den Jyske Operas Kor.
Forestillingen af Puccinis Madame Butterfly bliver opført på Det Kongelige Teater i København. Det finder sted den 3. og 4. november på Gamle Scene.
Læs mere om Den Jyske Operas forestilling og se rollelisten HER.
Arven vender tilbage: Genopsætning efter stor efterspørgsel.
ONP.