Lynnedslag skyld i strømsvigt

Et lynnedslag gav mandag strømsvigt på en gård nær Vejle.

I første omgang kom der melding om brand, men ifølge Sydøstjyllands Politi var der tale om et lynnedslag, som forårsagede strømsvigt.

Det skete på Smalle Jerlevvej i Jerlev, der ligger otte kilometer sydvest for Vejle.

Ifølge presse-fotos.dk’s fotograf på stedet havde flere kabelbokse fået sprængt lågen af på grund af lynnedslag.