Lolland: Politi og brandvæsen rykker ud

Mindst fem udrykningskøretøjer er tirsdag formiddag rykket ud til en adresse på Lolland

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er sammen med brandvæsenet til stede på H. Christoffersensvej 6 i Holeby på Lolland, hvor der er udbrudt brand i en industribygning.

Flere brandbiler og politibiler er på adressen. Vandslangerne er hevet ud af køretøjerne, og brandslukningen er i gang. Det foregår blandt andet ved at to brandfolk er hejst op i en stige.

Der er ikke tydelige tegn på flammer set ude fra, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Branden har været i tagkonstruktionen, men de ved endnu ikke, om det er slukket, eller om flammerne har spredt sig. Der bliver arbejdet på højtryk,” fortæller vores udsendte til adressen, der har været i kontakt med indsatslederen.

Anmeldelsen er indløbet klokken 08.31. Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om, at nogen mennesker skal være kommet til skade.

SE OGSÅ: HELE DANMARK TALTE OM DET: CHARLOTTE SÅ 13-ÅRIG PIGE BLIVE BORTFØRT