Brandvæsenet er tirsdag eftermiddag kort før klokken 16.00 til stede på Snorrebakken i Rønne, hvor man er rykket ud efter meldinger om en naturbrand.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
Branden har haft fat i et mindre græsareal langs en vej, men ved brandvæsenets ankomst var flammerne gået i sig selv.
På billeder fra stedet kan man se, at et område på omkring otte kvadratmeter er brændt væk.
Brandårsagen er ikke kendt.