Politi og øvrigt redningsmandskab er netop rykket ud til meldinger om en livløs person i et havnebassin
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fredag eftermiddag klokken 14.36 modtaget et alarmopkald fra Stege Havn.
Her har forbipasserende fundet en livløs person i vandet i havnebassinet.
Det oplyser politikredsen på det sociale medie X.
‘Politi og Redning er fremme og en livløs person er bjærget,’ lyder det i den forbindelse fra politiet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge den indledende anmeldelse kunne de forbipasserende se en livløs person ligge i havnebassinet ud for busserne.
Den livløse personer er endnu ikke identificeret, men Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil nu forsøge at klarlægge identitet, og hvordan personen er endt i det kolde vand.
Blandt andet derfor har politikredsen på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til hændelsen.
OPDATERING:
Politiet har nu nye oplysninger i sagen. Læs dem her.





