Livløs mand fundet på populær strand

Tidligt søndag aften har badegæster fundet en livløs mand i vandet ved Bellavue Strand. Han er nu hastet på Rigshospitalet

Nordsjællands Politi har søndag klokken 17.29 modtaget en anmeldelse om en druknet mand ved Strandvejen i Klampenborg i vandet ud for Bellevue Strand.

“Det er nogle badegæster, der har fundet en livløs mand i vandet og påbegyndt hjerte-lunge-redning. Manden er blevet kørt afsted i ambulance til Rigshospitalet. Vi kender endnu ikke hans tilstand,” fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch til Presse-fotos.dk.

Kender I identiteten på manden?

“Ja, det gør vi, men vi er ikke sikre på, hvad der er sket, så af hensyn til de pårørende venter vi med at gå ud med hans alder,” fortæller vagtchefen.

Mistænker I, at der kan ligge et kriminelt forhold bag?

“Nej, det tror vi ikke, men vi er i gang med at afhøre folk ude på stranden nu,” afslutter vagtchefen.

Nordsjællands Politi vil være til stede på stranden i det næste stykke tid.

Presse-fotos.dk følger sagen …

SE OGSÅ: 34-ÅRIG ALVORLIGT KVÆSTET I POLTERABEND-OVERFALD: ANGREBET MED SVENSKNØGLE

OPDATERING:

Politiet oplyser klokken 18.35, at den druknede mand er 71 år.

Efter livredende førstehjælp på stranden, kom puls og vejrtrækning igen.

Manden er kørt på Rigshospitalet sammen med sin kone.