Lastbilulykke på motorvej: Fuldstændig lukket

En lastbil og to personbiler har netop været involveret i et motorvejsuheld. Politi og øvrigt redningsmandskab er fremme på stedet, hvor der er blevet afspærret i alle retninger

Motorvejsbilister må tirsdag morgen og formiddag væbne sig med tålmodighed efter et færdselsuheld har lukket E47-motorvejen.

Køen hober sig op, mens Nordsjællands Politi, ambulancetjenesten og brandvæsenet har afspærret alle spor på motorvejsstykket mellem Kgs. Lyngby og <16> Lyngby C i nordgående retning.

Nordsjællands Politi oplyser, at det er en lastbil og to personbiler, der er kørt sammen. Derudover opfordrer politikredsen bilister til at finde alternative ruter.

‘Vi forventer, at oprydningen fra uheldet vil påvirke trafikken resten af formiddagen. Trafikken ledes af motorvejen umiddelbart før Klampenborgvej, og det er muligt at komme ud på motorvejen igen umiddelbart efter,’ tilføjer Nordsjællands Politi.

Der er ikke sket personskade under færdselsuheldet.

Der er i skrivende stund ikke nogen tidshorisont for, hvornår vejen bliver genåbnet.

En besked er sent mandag aften afsendt til mange borgere i et stort område i forbindelse med, at der er fundet colibakterier i deres drikkevand. Derfor opfordres borgere stærkt til at koge drikkevandet.