27. okt. 2022 - 20:16

Lastbil vælter i grøften under solouheld



En lastbil er tidligt torsdag aften væltet rundt i grøften under et færdselsuheld

Torsdag aften kort efter klokken 18 kom en lastbil helt galt afsted, da den kom kørende ad Albækvej mellem Albæk og Havnstrup tæt på Herning.

Lastbilen røg nemlig ud i grøften af vejen, hvor den trak dybe spor for til sidst at vælte om på siden.

Flere udrykningskøretøjer ankom kort efter færdselsuheldet til stedet for at assistere chaufføren.

Han var ikke kommet alvorligt til skade.

Presse-fotos.dks fotograf var også til stede på Albækvej.

”Vejhjælpen fik trukket lastbilen og fra grøften og rykket den 200 meter ned ad vejen til en rasteplads. Der var en del diesel, der var blevet blandet op med regnvandet, som Herning Brandvæsen efterfølgende fik suget op,” siger fotografen.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med årsagen til uheldet. Ikke andre biler end lastbilen var impliceret.

SE OGSÅ: SKØD 23-ÅRIG I HOVEDET PÅ KLOS HOLD: NU HAR DOMMER TALT