Lastbil i brand på rasteplads

Der er fredag morgen gået ild i en lastbil på en rasteplads på Sønderjyske Motorvej

Fredag morgen klokken 8.14 fik brandvæsenet en anmeldelse om brand i en lastbil, der stod på en rasteplads på Sønderjyske Motorvej ved Ustrup Vest.

På rastepladsen havde man selv forsøgt at slukke branden i den tomme lastbil uden held.

Brandvæsenet kørte ud til pladsen, og branden var slukket, inden den nåede at sprede sig til øvrige dele af lastbilen.

SE OGSÅ: EKSPERTER ADVARER: NARKO ER MERE TILGÆNGELIGT END NOGENSINDE – DEN PÅSTAND HAR PRESSE-FOTOS JOURNALIST TESTET

Kun førerhuset fik brandskader, som det ses på billederne.

Der er ikke sket personskade.