En lastbil er fredag ved middagstid havareret på Helsingør-motorvejen mellem afkørslerne Lyngby C og Lundtofte.
Vejdirektoratet skrev i første omgang på trafikinfo.dk:
“Havareret køretøj. Rute 19, E47 Helsingørmotorvejen, fra Lyngby mod Hørsholm mellem Lyngby C og Lundtofte . Havareret lastbil i højre spor, politi og vejhjælp er på vej. Forventes overstået 12.40.”
Senere meddelte Vejdirektoratet, at der er ryddet op, men at der fortsat er kø i området.