
En kvinde har sendt et brev til politiet, hvor hun takker dem for at have stoppet hendes mand, der skulle til at køre spritkørsel.
I et opslag på Facebook gengiver Midt- og Vestsjællands Politi noget af brevet, de har modtaget fra kvinden:
“Til de betjente, der stoppede min mand i august 2021.
Hej med jer! Jeg vil gerne takke jer. I stoppede min mand om formiddagen, hvor han havde drukket. Hvilket er utilgiveligt.
LÆS OGSÅ: For meget vand på vejen: Kvinde kunne ikke komme ud af sin bil
Da I stoppede ham og tog ham med for at få udtaget en blodprøve, spurgte I ham, om han ville have hjælp til sit alkohol problem. Det ville han gerne, og I hjalp med ham med at ringe til Alkolinjen. Det havde I ikke behøvet, men det gjorde I.
Det I gjorde, er faktisk skyld i, at han gik i behandling og ikke har rørt alkohol siden.
I drømmer ikke om, hvor stor jeres tilbud og hjælp har betydet for sikre veje og ikke mindst for vores familie.
LÆS OGSÅ: Flammer og røg fra brændende hus: Brandbiler og ambulance på stedet
Det, at I valgte at ringe sammen med ham, var det, der gjorde hele forskellen. Jeg håber, I forstår, hvor taknemmelig jeg og min mand er. Jeg håber, I fortsætter det gode arbejde og viderebringer til jeres kollegaer, at det nytter at tilbyde hjælp og især at hjælpe med at ringe op. Jeg skriver, fordi jeg synes, I skal vide, hvor stor betydning jeres hjælp havde.
Mange tak for jer, I vil altid have en plads i mit hjerte“