Kvinde civilanholder 27-årig spritbilist

Tirsdag eftermiddag ringede en opmærksom 49-årig kvinde til Østjyllands Politi, da hun bemærkede, at en bil slingrede foran hende, mens hun kørte på Nordkystvejen i Allingåbro på Djursland. Kvinden foretog en civilanholdelse af manden og tilbageholdte ham til politiet ankom.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kvinden lagde mærke til noget udsædvanligt, da hun kørte bag en bil, der slingrede så meget, at den flere gange kørte ud i græsrabatten og kørte med varierende hastighed.

Efter nogle kilometer stoppede bilen op på siden af Nordkystvejen. Herefter steg manden ud af bilen for at lade vandet i græsrabatten. Denne adfærd gjorde, at kvinden blev overbevist om, at manden var tydeligt beruset. Kvinden ringede til politiet og blev ved med at følge mandens kørsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BIL RAMTE TRÆ: BARN FLØJET TIL HOSPITALET

Efter yderligere nogle kilometer standsede bilen igen og denne gang gik manden væk fra bilen for at forlade stedet. Kvinden stod ud af sin egen bil og to kontakt til manden, som indvilgede i at sætte sig ind i kvindens bil.

Udførte psykisk førstehjælp

Da manden var kommet ind i kvindens bil begyndte kvinden at udføre psykisk førstehjælp, hvor man taler med personen, så der hele tiden er kontakt med dem. Herefter skabes tryghed, så personen ikke reagerer på en måde, som kan være til skade for dem selv eller omgivelserne. Kvinden talte med den 27-årige og fik ham til at falde til ro til politiet kom. Klokken 17.50 – blot cirka 50 minutter efter opkaldet, ankom politiet til stedet og kunne overtage opgaven.

LÆS OGSÅ: MILITÆRSKIB ANKOMMET TIL BORNHOLM

Den 27-årige bilist blev anholdt og er sigtet for spirituskørsel.