Kvinde brager dyr Mercedes ind i husmur

Det var formentlig ikke fuglekvidder – men i stedet et stort brag – som nogle naboer vågnede af i Aalborg tidlig lørdag morgen

I City Syd I Aalborg bragede en 44-årig kvinde ind i et hus på Hobrovej klokken 04.30 lørdag morgen, oplyser Nordjyllands Politi.

Kvinden kørte af ukendte årsager igennem lyskrydset på hjørnet af Vægten og Hobrovej og direkte ind i et hus, der ligger lige ved siden af Skalborg Kro.

Det betød en smadret mur og en smadret Mercedes.

Til gengæld slap den 44-årige kvinde selv for alvorlige skader.

SE OGSÅ: DRAMATISKE AKTIONER MED MASKINPISTOLBEVÆBNET POLITI I NAT: NU ER DER NYT

Området omkring huset er afspærret, mens Nordjyllands Politi prøver at klarlægge, hvorfor uheldet skete. Kvinden er endnu ikke blevet afhørt.