Brandvæsenet har netop slukket en kraftig lejlighedsbrand Husum, København
Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi er tirsdag aften kort før klokken 22.00 hastet ud til Glumsøvej i Husum.
Her har beredskabet klokken 21.52 modtaget et alarmopkald fra en beboer om brand i en lejlighed på anden sal.
Ifølge brandvæsenet brændte det kraftigt på adressen, da brandbilerne ankom.
(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: 49-ÅRIG FAR I LIVSFARE EFTER FAMILIETRAGEDIE
Beboeren var midlertidigt selv kommet ud af lejligheden, men røgdykkere blev indsat for at foretage slukningsarbejdet.
‘Vi har slukket en kraftig brand i en 2. sals lejlighed på Glumsøvej,’ lød det fra Hovedstadens Beredskab på det sociale medie X, da branden var slukket kort efter klokken 22.00.
‘Lige nu er vi i gang med at udlufte den brandramte- samt omkringliggende lejligheder for røg og har tilkaldt skadeservicefirma til følgeskader.’
Ingen personer er kommet til skade.
Københavns Politi skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder omkring branden.


