Kraftig brand raserer netop nu: Politiet afspærrer hovedvej

En stor og voldsom markbrand raserer lige nu Rødding – politiet spærrer området af

Fredag omkring klokken 17.15 fik Syd- og Sønderjyllands Politi og brandvæsenet en anmeldelse af, at der foregik en kraftig markbrand på Høsthåbvej i Rødding, der ligger i Sønderjylland.

Det sendte en styrke på mindst fire brandbiler ud mod adressen – de bekæmper branden i disse minutter.

Røgen fra branden kunne ses på lang afstand, som billederne også indikerer. Flammerne og røgen har betydet, at Syd- og Sønderjyllands Politi har lukket Tøndervej for færdsel.

SE OGSÅ: EKSPERTER ADVARER: NARKO ER MERE TILGÆNGELIGT END NOGENSINDE – DEN PÅSTAND HAR PRESSE-FOTOS JOURNALIST TESTET

Der er ikke sket personskade, og ingen mennesker er i fare for branden.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvorfor branden startede.

Tidshorisonten for brandslukningen og for åbning af Tøndervej er ukendt.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

OPDATERING KLOKKEN 18.20:

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser nu, at branden er under kontrol, og at Tøndervej atter er åben.