
Beredskabet er tirsdag eftermiddag rykket ud til Energivej i Kongens Lyngby.
Årsagen er en melding om brand.
Det oplyser Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 12:59.
– Der er blevet meldt om røg fra stedet omkring en bygning på Energivej, og det er umiddelbart i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder, fortæller pressevagten ved Nordsjællands Politi.
– Det står dog endnu ikke helt sikkert, at det skyldes en ukrudtsbrænder, men den skulle efter sigende have fået fat i facaden, men der har ikke været noget stort derude, siger han videre.
Ingen personer meldes kommet til skade i forbindelse med branden.




