Kongehuset efter Elizabeths død: Nyt om Dronning Magrethes planlagte fejring af 50-årsjubilæum i weekenden

Arkivfoto

Fejringen af Dronning Magrethes planlagte 50-års regeringsjubilæum i weekenden ændres, men aflyses ikke

Som følge af den britiske Dronning Elizabeth IIs dødsfald torsdag bliver der nu foretaget nogle ændringer i fejringen af det jubilæum, som danske Dronning Magrethe i den kommende weekend skulle have afholdt.

Det oplyser Kongehuset.

Blandt andet bliver den ceremonielle festligholdelse med Gardehusarregimentets Hesteeskadron og karetkørsler ved Den Kongelige Stald-Etat aflyst.

SE OGSÅ: UDSKYDER ALT: INGEN PREMIER LEAGUE EFTER DRONNINGENS DØD

Udover det sker følgende ændringer:

Lørdag den 10. september 2022

  • Den planlagte vagtparade på Amalienborg Slotsplads, hvor Dronningen og den kongelige familie skulle vise sig på balkonen, aflyses
  • Besøget på Københavns Rådhus med tilhørende underholdning udsættes til et senere tidspunkt
  • Gallaforestillingen lørdag aften på Gamle Scene i Det Kongelige Teater vil fortsat blive afviklet i en justeret form. Derudover afmeldes aftenens planlagte musicering på Krinsen ved Kongens Nytorv

Søndag den 11. september 2022

  • Gudstjenesten i Vor Frue Kirke søndag morgen gennemføres i en tilpasset form
  • Den efterfølgende frokost for nordiske statsoverhoveder og den kongelige familie på Kongeskibet Dannebrog gennemføres som planlagt
  • Gallataflet på Christiansborg Slot søndag aften afvikles i en tilpasset for

SE OGSÅ: DRONNING ELIZABETH ER DØD: HUN BLEV 96 ÅR

En ny dato for den udsatte markering på Københavns Rådhus vil blive meldt ud på et senere tidspunkt.