Kørte hende ud i en park og forsøgte at voldtage hende

Politiet har netop valgt at offentliggøre billeder af en mand, der er mistænkt for et voldtægtsforsøg i Valbyparken

Kan du genkende manden på billederne?

Københavns Politi efterlyser ham i forbindelse med en sag om et voldtægtsforsøg begået mod en kvinde torsdag den 15. juni 2023 omkring klokken 01.30.

Den mistænkte mand på billederne tilbød kvinden et lift ved Halmtorvet og kørte hende til Valbyparken, hvor han forsøgte at voldtage hende.

Inden de ankom til parken, standsede manden ved en butik i Valby for at købe alkohol.

Det er fra denne butik, at politiet har sikret overvågning, der viser den mistænkte gerningsmand.

SE OGSÅ: POLITIET PÅ JAGT EFTER DISSE TO MÆND

Han beskrives som:

  • Mand
  • 20-30 år
  • Asiatisk af udseende
  • 165-180 cm høj
  • Almindelig af bygning 
  • Kort, sort hår
  • Lille overskæg
  • Iført sort North Face jakke, sorte shorts, blå sneakers

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.