17. aug. 2022 - 14:57

Kørt på hospitalet: Motorcyklist brager ind i rådyr



En motorcyklist er blevet kørt på hospitalet efter at have påkørt et rådyr på Bornholm

Klokken 14.06 fik Bornholms Politi en anmeldelse af, at der var sket et færdselsuheld på Almegårdsvej i Rønne på Bornholm.

”Der er tale om en kvinde, der har påkørt et råvildt. Vi er ikke klar over, om rådyret har stået på vejen, eller om den har løbet ud foran ham,” fortæller pressemedarbejderen hos Bornholms Politi til Presse-fotos.dk.

SE OGSÅ: EKSPERTER ADVARER: NARKO ER MERE TILGÆNGELIGT END NOGENSINDE – DEN PÅSTAND HAR PRESSE-FOTOS JOURNALIST TESTET

Ifølge politiet har motorcyklisten ikke fået livstruende skader, men han er blevet bragt på hospitalet til mindre behandling.

Rådyret døde ved påkørslen. Bornholms Politi oplyser, at der er rekvireret hjælp til at afhente det.