Et uheld, hvor en lastbil og to personbiler har været involveret, giver onsdag morgen problemer for pendlerne på Køge Bugt Motorvejen.
Det oplyser Vejdirektoratet.
Uheldet er sket i nordgående retning kort før Ishøjudfletningen til Motorring 4.
Uheldet har betydet, at flere spor er blevet spærret.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Politiet opfordrer til, at man skal være opmærksom på pludselig kødannelse i forbindelse med uheldet.
Oprydningen på stedet forventes tidligst at være afsluttet klokken 09:15, oplyser Vejdirektoratet.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med uheldet.