18. jul. 2022 - 13:55

København: Cyklist påkørt i lyskryds



Politiet er sammen med en ambulance rykket ud til Kalvebod Brygge Vej i København.

Det skyldes en melding om en personpåkørsel.

Det oplyser Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

Politiet fik meldingen klokken 12:48.

– Det er et trafikuheld, hvor en venstresvingende bil rammer en cyklist, fortæller Henrik Brix, som er vagtchef ved Københavns Politi.

Vagtchefen oplyser, at der ikke umiddelbart er nogen personskade i forbindelse med uheldet.

– Ambulancen er i hvert fald ikke blevet brugt, fortæller vagtchefen.