København: 24-årig påkører cyklist under skænderi

Arkivfoto

En 24-årig mand er netop blevet idømt en betinget fængselsstraf for bevidst at have påkørt en cyklist på Nørrebro

Et skænderi udviklede sig meget dramatisk tilbage i juli 2021 på Nørrebro, da en cyklist og en 24-årig mand i en bil ikke kunne enes.

Det resulterede i, at den 24-årige mand bevidst kørte ind i cyklisten og bagefter flygtede fra stedet.

Han blev efterfølgende anholdt og er netop blevet stillet for en dommer ved Københavns Byret.

Her blev den 24-årige mand dømt skyldig i grov vold ved med forsæt at have kørt ind i cyklisten, oplyser anklagemyndigheden.

Dommeren takserede den straf til tre måneders betinget fængsel, en bøde på 6.000 kroner og frakendelse af førerretten i et år.

Anklagemyndigheden oplyser ikke, om cyklisten kom til skade under påkørslen.

SE OGSÅ: HELLS ANGELS ROCKER TÆVET OG SMIDT UD AF KLUBBEN