Kø: Bil i flammer spærrede vej

Onsdag morgen udbrød en brand i en varevogn på Fåborgvej i Svendborg.

Bilbranden betød, at Fåborgvej blev spærret i begge retninger ved Sørup Sø.

Det oplyser P4 Trafik på Twitter.

Efter 20 minutter var branden dog slukket, og Fåborgvej var igen farbar for trafik.

Årsagen til branden er endnu ukendt.

Der er ingen oplysninger om tilskadekomne i forbindelse med bilbranden.