Klatreulykke på Bornholm: Turist faldt 8-10 meter ned ad klippe!

Bornholms Beredskab måtte fredag eftermiddag rykke ud til klipperne ved Moseløkkevej i Allinge, hvor en turist var faldet.

“Der var nogle spanske turister, der var ude at klatre på klipperne. En af dem mistede fodfæstet og faldt 8-10 meter ned og fik nogle kødsår. Men vi fik firet en paramediciner ned, der kunne behandle ham på stedet. Derefter fik vi hejst ham op, så han kunne blive kørt på skadestuen,” fortæller indsatsleder hos Bornholms Beredskab, Kim Riis, til presse-fotos.dk

De øvrige turister kom ikke noget til, men de var i sagens natur noget chokerede over oplevelsen.