18. okt. 2022 - 15:18

Enorm kø efter uheld på motorvej på Sjælland: To på skadestuen



Der er tirsdag eftermiddag sket et uheld på Vestmotorvejen mellem Vemmedrup og Borup.

“To biler er af ukendte årsager kørt ind i hinanden. Der er sket større materiel skade., og to personer er bragt på skadestuen,” siger Jesper Mortensen, vagthavende, Midt- og Vestsjællands Politi, til presse-fotos.dk

Vejdirektoratet skrev tidligere på trafikinfo.dk:

“E20 Vestmotorvejen, fra Køge mod Ringsted mellem Vemmedrup <33> og Borup <34>. Kan passeres i nødsporet, uheld, politi og redningsmandskab er på stedet, oprydningsarbejdet forventes tidligst overstået kl. 15:45.”

P4 Trafik skrev på Twitter:

“Redning er fremme på stedet. Venstre spor er spærret og der er massiv kø fra udfletningen i Køge.”

Senere lød det:

“Redning arbejder stadig på stedet. Der er massiv kø fra Køge Bugt Motorvejens frakørsel 31b Køge N.”