Store røgskyer og flammer kan ses ud af taget fra en gård på Snejbjergvej i Herning. Brandvæsnet er til stede med mindst tre brandbiler, der alle lige nu kæmper med at komme ind til branden gennem de kraftige skyer.
LÆS OGSÅ: BRANDMÆND LØBER HALVMARATHON I FULDT UDSTYR: “VI GØR DET FOR DE SYGE BØRN”
Huset, hvor branden er opstået er ikke beboet af nogen, så det er uvist, hvordan branden er startet.
“Vi har været derude og brandvæsnet er stadig i gang med at slukke ilden. Det er ikke så farligt, som det måske kan se ud, og heldigvis ligger husene ikke tæt op ad hinanden, så der er ikke nogen andre, der er kommet til skade”, fortæller vagtchefen hos Midt -og Vestjyllands Politi.
Politiet har overladt opgaven til brandvæsnet, men vil tjekke bygningen igen, så man kan fastslå en årsag til branden.
LIGE NU LÆSER ANDRE: TRE BILER I FÆRDSELSUHELD: FLERE PERSONER ER KOMMET ALVORLIGT TIL SKADE








