Kæmpe redningsaktion i gang: Mindst ti børn faldet i havet

Tirsdag formiddag er redningsmandskabet massivt til stede ved stranden ved Axel Løvdals Vej i Lyngby-Taarbæk. Der er kommet melding om, at op mod 12 børn er faldet i vandet, mens de var ude med paddle boards.

Ambulancer, beredskab og politiet er ankommet til stedet, og man er straks gået i gang med at redde de unge mennesker op. En redningshelikopter svæver også over vandet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: PIGE HAR ANMELDT VOLDTÆGT UNDER NORDJYSK TRAKTORTRÆK

Surferne var 300 meter fra kysten, da de pludselig ikke kunne komme i land. De er nu alle sammen blevet reddet i land og skal nu tilses af redningspersonalet.

“De har ikke kunne kommet ind til land på grund af vinden, og derfor har vi været ude og hjælpe dem. Der er dog ikke noget, der tyder på, at nogen er kommet alvorligt til skade”, fortæller vagthavende hos Nordsjællands Politi til presse-fotos.dk.

Det lader til, at de unge mennesker er ved godt mod efter omstændighederne. Det fortæller presse-fotos.dks udsendte.

“Børnene er glade og hygger sig. De står og vinker til forsvarets helikopter, der også er her”, lyder tilbagemeldingen.