Kæmpe brand raserer bygning: Udvikler kraftig røg

Flere brandstationer kæmper lige nu mod en kraftig brand i en industribygning i Kolding

Et industrikvarter omkring Stålvej i Kolding er mandag aften spækket med udrykningskøretøjer, da en en bygning står i brand.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at branden på adressen er stor, og at der er kraftig røgudvikling på stedet.

Flere gange har brandvæsenet også været nødsaget til at kalde på assistance fra andre brandstationer, efter anmeldelsen indløb omkring klokken 18.30.

På nuværende tidspunkt er der ikke meldinger om, at nogen personer er kommet til skade eller er i fare.

Brandårsagen er heller ikke kendt.

Presse-fotos.dk følger sagen …

SE OGSÅ: MOTORCYKLIST KÆMPER FOR SIT LIV EFTER ALVORLIG ULYKKE