Motorcyklist kæmper for sit liv efter alvorlig ulykke

En motorcyklist er mandag eftermiddag kommet i kritisk tilstand efter en alvorlig ulykke i den nordjyske Nykøbing Mors

Nordjyllands Politi har mandag klokken 15.33 modtaget en anmeldelse om en alvorlig færdselsulykke mellem en motorcykel og en personbil i et T-kryds op Limfjordsvej i Nykøbing Mors.

Politiet ankom kort tid efter sammen med ambulancer og læger til stedet.

“Det ser alvorligt ud,” siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Bang Andersen til mediet Nordjyske.

Vagtchefen oplyser samtidig, at motorcyklistens liv er i fare.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige præcis, hvordan ulykken er sket.

Limfjordsvej er i øjeblikket afspærret, mens politiet skal foretage undersøgelser på stedet.

OPDATERING:

En mand er afgået ved døden. Læs opdateringen HER.