Indbrudstyv fik lang næse: Stjal tomme kasse-apparater

En indbrudstyv fik sig en lang næse, da han var tidligt på færde ved en slagter på Østergade i Fjerritslev.

Mandag morgen brød tyven ind i forretningen ved at knuse ruden med to sten. Tyven stjal intet kød – men derimod begge forretningens kasseapparater.

Det skriver Nordjyllands Politi i deres døgnrapport.

LÆS OGSÅ: Brand på Frederiksberg: Mand er afgået ved døden

Indehaveren af slagterforretningen havde dog tømt kasseapparaterne aftenen forinden, så til indehaverens glæde og til tyvens ærgrelse var begge apparater tomme.

Politiet har sikret sig de to sten, som tyven brugte til at knuse ruderne med, som spor i sagen.

Hvis du ved noget om sagen, kan du ringe 114