09. apr. 2023 - 11:14

Indbrud hos 99-årig kvinde: Måtte låse sig inde på værelset



Arkivfoto

Natten til søndag kontaktede en 99-årig kvinde sin søn, da hun hørte, at der blev banket på hendes dør og vinduer på Majvej i Århus V. Kort efter trængte gerningsmanden ind ad bagdøren, mens kvinden låste sig inde i et værelse.

Da kvinden hørte, at det bankede på døren og vinduerne, skyndte hun sig at ringe til sin søn og fortælle, at hun var bange. Sønnen to straks affære og ringede 112.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Gerningsmanden var trængt ind gennem døren i stuen, men nåede at flygte fra stedet, før politiet kunne pågribe ham på adressen. Derfor begyndte betjente og hunde at undersøge området, hvor de fandt et koben og flere genstande i haven, som tilhørte den 99-årige.

LIGE NU LÆSER ANDRE: KVICKLY FÅR KÆMPE BØDE EFTER FUND AF SKIMMELVÆKST – IGEN

Kort efter indbruddet stoppe politiet to mænd i området, som ikke kunne forklare, hvad de lavede der så sent på natten. Derfor blev begge to anholdt og taget med på stationen.

Den 99-årige kvinde er uskadt, og har fået sine værdier tilbage. Hendes søn ankom også til adressen og tog sig af sin mor, oplyser politiet i døgnrapporten.