Igen: Øresundsbroen slår rekord

Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige har slået rekord – igen.

På Twitter skriver firmaet bag broen (Øresundsbron):

“Nye trafikrekorder på Øresundsbron! For anden gang denne sommer slår trafikken over Øreundsbron alle tidligere rekorder. Lørdag den 22. juli blev endnu en rekorddag på Øresundsbron med 35.515 kørte ture. Aldrig før har så mange køretøjer passeret broen i løbet af et døgn. Der var mest tryk på mellem klokken 11 og 14 med 9.642 ture i begge retninger

Den nye rekord er 350 køretøjer flere end den tidligere døgnrekord fra 15. juli 2023. Også weekend- og ugerekorden fra sidste uge er overgået. I uge 29 passerede 214.521 køretøjer over Øresundsbron, det er 2.324 flere end den hidtidige rekord fra uge 28. Også weekenden 22-23. juli slog sidste weekends rekord. Den nye weekendrekord lyder på 67.039 køretøjer.”