Drenge har sprængt dele af en husmur og en postkasse med fyrværkeri
En familie fik sent torsdag aften et stort chok, da der lød et højt og pludseligt brag foran facaden til deres hus i Erritsø ved Fredericia.
Her havde unge drenge netop sprængt postkassen og dele af havemuren til huset og flygtet fra stedet.
Alligevel fik beborene dog fat drengene, og Sydøstjyllands Politi blev tilkaldt.
Det oplyser vidner til episoden til Presse-fotos.dk.
SE OGSÅ: GRISETRANSPORT MED 210 SVIN VÆLTER I SVING PÅ RASTEPLADS
Familien bag har desuden lavet et opslag i en lokal Facebook-gruppe.
‘Politiet blev tilkaldt omkring klokken 23.15. Drengene blev fanget på overvågning over for huset, som vil blive gennemgået fredag,’ lyder det blandt andet i opslaget.
‘Sigtelsen kan frafaldes, hvis drengene møder op med deres forældre på adressen, og de betaler for udbedring af skaderne.’
Beboerne i huset fortæller, at de er chokeret over episoden.