Et hus på Mådevej i Esbjerg brændte ned natten til torsdag.
Huset var fuldstændig overtændt, da Sydvestjyllands Brandvæsen kom til stedet, og vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, siger til jv.dk, at de efter omstændighederne fandt det bedst at lade huset brænde ned – under kontrollerede forhold.
LÆS OGSÅ: Voldsom brand i Esbjerg – brandvæsenet kæmper med slukningsarbejde
Vagtchefen tilføjer over for presse-fotos.dk, at brandvæsenets indsatsleder først forlod huset mellem 8.30 og 9.00 torsdag morgen.
Huset er ubeboet, og det var anden gang, der udbrød brand i huset. Det skete også i juli sidste år.
Der er ingen personskade sket ved branden.
Årsagen til branden er ukendt, men den vil politiet undersøge nærmere, når det bliver sikkert at arbejde i området.







