To brande i Esbjerg – den ene på nedlagt minkfarm

Der udbrød tirsdag aften to brande i Esbjerg. Presse-fotos.dk er vidende om, at den ene brand er brudt ud på en nedlagt minkfarm.

“Vi er lige nu i Måde på Mådevej og Måde Industrivej, efter anmeldelse om brand i et forladt hus og en lade. Det er også grunden til, at det lugter lidt af røg i Esbjerg midtby. Der er umiddelbart ingen personskade. Vi har ikke flere oplysninger pt.,” skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter om brandene.

Det vides i skrivende stund ikke, om de to brande er forbundet med hinanden.