Søndag eftermiddag er en ung mand kørt ind i et træ og er kommet slemt til skade. Derfor er politiet og redningsmandskabet ankommet til stedet.
Bilen er smadret og det flyder med vragdele på Mosemarksvej i Ebberup på Fyn.
Ambulanceredderne fik hurtigt trukket den 20-årige ud af køretøjet og hastet ham på hospitalet.
Nu kan vagtchef ved Fyns Politi, Henrik Krøjgaard komme med nye informationer om mandens tilstand.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den unge mand er blevet hastet med udrykning til hospitalet og er fortsat i kritisk tilsand, fortæller vagtchefen til fyens.dk.
En bilinspektør er blevet kaldt til stedet, da ulykken skal undersøges nærmere. Det er endnu ikke fastlagt, hvad der er gået forud for påkørslen, men politiet har en formodning om, at køretøjet er blevet ført med høj hastighed, skriver mediet.
Manden var alene i bilen og de pårørende er underrettet.