Torsdag aften er politiet blevet kald ud til et villakvarter, hvor de er i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold. Flere politibiler og hundepatruljer kan ses i området, hvor der pågår undersøgelser.
Der er kommet anmeldelse om en mand, der har vist voldelig adfærd og slået på ting, mens han har råbt på Skjulhøj Allé i Vanløse.
Det fortæller vagtchefen ved Københavns Politi.
(Artiklen fortsætter under billeder)
“Vi har fået anmeldelse om, at manden er meget udadreagerende og skaber uro omkring sig, fordi han råber og slår på ting”, siger vagtchefen.
Ved ankomsten har politiet undersøgt hele området og talt med anmelderen, men manden, som skulle være udadreagerende, er ikke på stedet.
“Vi har ikke fundet nogen tegn på uro eller fare for beboerne i området. Vi har sikret ro og orden og er kørt fra stedet”, lyder det afslutningsvis fra vagtchefen.