Tirsdag eftermiddag er politiet og brandvæsnet rykket ud til Tølløsevej i Gammel Tølløse, hvor en lastbil er kørt af vejen og landet om på siden.
LIGE NU LÆSER ANDRE: ZOO FRYGTER: DE ER ALLE DØDE
Derfor er vejen blevet spærret, og man arbejder på at få vejen åbnet igen. Redning er på stedet og ambulancen er netop kørt fra stedet.
“Lastbilen har ramt et el-skab og autoværnet, hvorefter den er væltet i grøften. Ambulancen kører ham til tjek på sygehuset, men han er ikke kommet alvorligt til skade”, oplyser vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Der er endnu ikke fastlagt, hvordan ulykken er sket, og firmaet er kontaktet, så man kan påbegynde arbejdet med at få lastbilen på hjulene igen.
Opdatering:
Vejen er delvist åbnet, så man kan passere i det ene spor.