
Lørdag formiddag holder et havareret fly ved Midtjyske Motorvej. Og synet af flyet skaber farlige situationer i trafikken.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
LIGE NU LÆSER ANDRE: KVINDELIG CYKLIST ER FLØJET MED HELIKOPTER EFTER PÅKØRSEL
For mange bilister kører meget langsomt forbi flyet, og nogle stopper også op for at tage billeder. Dette skal man lade være med, da det skaber farlige situationer for den øvrige færdsel.
Derfor opfordrer politiet til, at man ikke stopper op for at tage billeder eller køre langsomt forbi flyet.